Den 1. april 2025 sker der nogen ændringer i løn på grund af overenskomsten
(Lønprogrammet forventes at være opdateret med alle ændringerne den 7. april)
- OK-18 Tillægget bliver til OK-24 tillæg og satsen ændres fra 900 kr. til 4.100 kr. (Årsbeløb i 2012kr.)
Satsen er rettet allerede, men teksten rettes først efter den 1. april. - Kostskoletillægget hæves fra 18.800 kr. til 21.000 kr. (Årsbeløb i 2012kr.)
- Pædagoger med mindst 15 års anciennitet hæves til trin 40.
- Pædagoger med 0-1 års anciennitet hæves til trin 30.
- Basislønnen for Børnehaveklasseledere hæves med 900 kr. (årsbeløb i 2012 kr.)
- Intervallønnen for øverste ledere på Friskoler, Efterskole og Frie fagskoler stiger pr. 1. april. Satsen skal man dog rette i sin egen lønart.
På skoler under 100 årselever stiger intervallet med 12.160 kr. (årsbeløb i 2012 kr.)
Øverste leder på de 2 øvrige intervaller (100 til 350 og over 350) stiger med 6.080 kr. i 2012 kr.
OBS for kombinerede Fri- og efterskoler. Fra 1. april tæller det samlede elevtal fuldt med i opgørelsen
af elevtallet, hvor grundskoleeleverne tidligere kun har talt halv med.
Dette betyder at nogen forstandere på kombinerede skoler kan skifte interval. - Fra 1. april ændres beregningen af anciennitet for lærerne, så ansatte med en beskæftigelsesgrad under 15/37 (0,4054) nu optjener halv anciennitet, hvor det tidligere var forholdsmæssigt.
I overenskomsterne mellem Friskoleforeningen og BUPL, HK og 3F sker en masse andre ændringer og rettelser. Disse bliver også rettet i lønsystemet. Se evt. ændringerne på Friskoleforeningens hjemmeside.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.