Denne vejledning er for brugere som ikke har kørt alle lønkørsler for april til maj (og juni forud) i det nye lønprogram.
Klik på Diverse og vælg "Lønregulering v. ændring af reguleringsfaktor"
Der vises nu en liste med alle de medarbejdere der har fået løn (og/eller tillæg) der er reguleret med reguleringsfaktoren. Der vises en linje pr. måned. Har medarbejderen både fået pensionsgivende løn der reguleres og ikke pensionsgivende løn der reguleres, vil der blive vist 2 linjer. For medarbejdere i efterlønskassen vil der blive vist yderligere en linje.
Der vil kun være vist den eller de lønkørsler der er gennemført i det nye lønprogram. Find derfor tallene fra det gamle lønprogram og læg til de tal der står i listen. Husk at opdele i pensionsgivende og ikke pensionsgivende.
Er medarbejderens løn ikke blevet reguleret pga. ferie, barsel eller lignende vil tallene for den eller de lønkørsler der er gennemført i det gamle program være lig med det tal det nye program har beregnet. Tallet skal derfor bare ændres, så det passer med de lønkørsler der er gennemført i det gamle. Er der gennemført 1 i det gamle og 1 i det nye, skal tallet altså bare fordobles.
Se evt. vejledningen til det gamle lønprogram.
Hvis en medarbejder har fået sin løn reduceret i en lønkørsel pga. manglende optjent ferie, barsel eller lignende, er det desværre ikke muligt at beregne den korrekte lønregulering. Programmet viser i stedet den pågældende linje i en anden farve og der vises et lille i
Holdes musen henover det lille i, vises denne tekst.
Findes der nogen af disse i listen, vil det være nødvendigt selv at kontrollere og evt. rette udbetalingen.
For at rette udbetalingen, klikkes på blyanten foroven og beløbet rettes i linjen.
Hvis der ikke findes andre rettelser, afsluttes med klik på "Godkend udbetaling"
Der vil hermed blive oprettet lønarter på medarbejderen for den eller de måneder der skal reguleres:
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.