Ifølge de indgåede aftaler, skal ferietillæg for perioden 1. januar 2020 til 31. august 2020 udbetales ultimo april, mens ferietillæg for perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021 skal udbetales ultimo maj.
Det vil kræve ret store udviklingsressourcer at skulle lave en funktion som udbetaler noget af ferietillægget i april og noget i maj. Da der samtidig er tale om en engangsforestilling, har KOMiT valgt at samle udbetalingen af ferietillægget i maj måned, således at det optjente fra 1. januar 2020 til 31. maj 2021 vil blive udbetalt på én gang ultimo maj.
Ønsker man at dele betalingen op, er det muligt at gøre dette manuelt i april og så efterfølgende rette i den automatiserede udbetaling i maj.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.