Sidst opdateret august 2002
Indhold
Skema generelt
Skema-modulet er et underordnet modul til hold-programmet. Det betyder, at skolen skal have hold-programmet for at kunne benytte skema-modulet.
Programmet kan oprette et skema på 7 eller 14 dage.
Alle hold - fagvalg for eleverne sker i hold-programmet. disse oplysninger danner grundlaget for skema-modulet og mulighederne for at kunne skemalægge de enkelte fag/hold + elevernes skema.
Derfor henvises til Hold-vejledningen, hvor der er beskrevet oprettelse af hold og fagvalg samt udskrivning af holdlister.
Forudsætninger for skema-modulet er følgende:
- Der skal være oprettet et skoleår med kursuskalender + skemaperioder.
- Der skal være oprettet læreroplysninger undersystem-data.
- Der skal være oprettet klasser under system-data (hvis man ønsker at kunne udskrive klasseskema).
- Der skal være oprettet lokaler under system-data (hvis man ønsker at kunne udskrive lokaleskema).
- Der skal være oprettet fagkoder under system-data.
- Alle hold/fag der skal skemalægges skal være oprettet med de rigtige oplysninger.
- Hold/fag kan godt skemalægges selv om der ikke er indsat elever på det enkelte hold/fag. Når eleverne påføres det enkelte hold/fag lægges deres skema automatisk, når faget er skemalagt.
Skemaperioder generelt
En skemaperiode er defineret som en periode, hvor der er en startdato og en slutdato for perioden. De fag, som kan skemalægges i denne periode, skal være gyldige. En skemaperiode kan godt dække flere kartoteker ligesom et hold kan vælges af flere elever fra forskellige kartoteker, hvis de er på skolen i skemaperioden.
Regler for oprettelse/sammenhæng mellem perioderne:
Der kan være ligeså mange skemaperioder, der er behov for. Alle elever og kursister, som er på skolen i en skemaperiode kan vælge fag og skemalægges i perioden uanset, hvilket kartotek de er tilknyttet.
Ved valg at skemaperiode vises skemaer efter følgende regler:
Nyt skema
Det er muligt at oprette lige så mange skemaer, som skolen har behov for. Hvert skema har sine egne ringetider. Det er ikke muligt at blande to forskellige skemaer.
Oprettes et skema for én periode og et skema for en anden periode skal der være dato-sammenhæng/overlapning for at de to skemaer kan vises sammen.
Ret skematekst
Opret ny skemaperiode
Hvis man har glemt at oprette en skemaperiode under System-oplysninger kan man gøre det i selve skemaprogrammet.
Klik på "Opret Skemaperiode".
Ringetider
Generelt
Det er muligt at indtaste ringetider pr. dag. Alle dage kan have forskellige ringetider.
Hvis skolen har et 5 dagsskema hvor mandag, tirsdag, torsdag er ens og onsdag og fredag er forskellig, kan der oprettes en 0 dag.
De ringetider som er indsat på 0-dagen dækker alle dage, som er ens. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt at oprette ringetider på de dage, som er ens, blot der er oprettet en 0-dag.
Opret time
Klik på fanebladet "Ringetider".
Man bør ALDRIG ændre ringetiderne under et kursus, når skemaet er lagt. Skal ringetiderne ændres, bør alle fag fjernes - ringetiderne ændres og alle fag skemalægges igen.
Man bør ikke oprette ringetider på mere end ca. 16 - 18 klokketimer pr. dag.
Ret time
Er en ringetid indsat forkert kan det rettes. Klik på "Ret time". Indsæt de rigtige oplysninger og afslut med "OK".
Slet time
Hvis en time skal slettes markeres timen, hvorefter der klikkes på "Slet time".
Kopier ringetider
Det er muligt at kopiere ringetider. Marker den dag, hvor ringetiderne ønskes kopieret fra. Klik på "Kopier ringetider".
Print af ringetider
Ved print af ringetider printes et skema over de planlagte ringetider.
I eksemplet på næste side har mandag + tirsdag + torsdag samme ringetider. Onsdag + fredag har andre ringetider. Derfor oprettes en 0-dag.
Det er muligt at oprette samme ringetider på alle dage.
Skema
Når ringetiderne er indsat kan der arbejdes i skema-programmet. Vælg programmet starter i funktionen "Udvælg data til skemalægning".
Når de aktuelle oplysninger er indsat afsluttes med "OK". De fag som er udvalgt vises nå i kolonnen til højre.
Eksempler på Udvælg
Forudsætningen for at kunne udvælge selektivt på lærere, klasser og lokaler er, at disse oplysninger skal være oprettet under systemdata og hver enkelt hold, skal have indsat disse oplysninger. Fordelen ved at benytte oplysningerne er bl.a. at der ved skemalægning dannes spærring for f.eks. at placere den samme lærer to gange i den samme lektion, at der kan udskrives skema for lærerne, lokalerne og klasserne.
NB! Oplysningerne er ikke nødvendige for at benytte skema-modulet.
Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3
Eksempel 4
Vælg periode
Klikkes på "Vælg periode" fremkommer en oversigt over skemaperioderne. Her vælges den ønskede periode og afsluttes med "OK".
Vis fag
Forudsætningen for at denne funktion virker er, at der er indsat oplysninger om lektionslængde og minutter pr. lektion på det enkelte fag. Programmet udregner et samlet minutantal for faget. Når det beregnede minuttal er skemalagt betragtes faget som færdigt.
Vis kun ufærdige
Snapshot
Generelt
Som ordet siger, er dette en mulighed for at gemme et "hurtigt billede" af et skema. Arbejdes der med flere skemamodeller, kan der gemmes et snapshot af en skemamodel, som ikke er helt færdig.
Hvis man ønsker at gå tilbage til en gemt model kan udgaven hentes, og man kan arbejde videre derfra.
Gem snapshot
Hent snapshot
Ryd skema
Funktionen "Ryd skema" benyttes til at tømme og slette et skema. Hvis et skema er forkert, eller blot skal tømmes, klikkes på "Ryd skema".
Skemalægning
Når alle fag/oplysninger er udvalgt, klikkes på fanebladet "Skema". her vises et tomt skema.
Når faget er markeret i den højre kolonne markeres det sted i skemaet, hvor faget skal placeres.
Første klik farver feltet rødt - andet klik indsætter faget.
Ønsker man at se, hvor det enkelte fag er placeret i skemaet, klikkes på faget i højre kolonne. Nu vises de lektioner, hvor faget er placeret + de lektioner, hvor den lærer + lokale + klasse, som er tilknyttet faget er optaget.
Hvis man ønsker at fjerne et fag fra en bestemt lektion, markeres faget i højre kolonne. Nu vises alle de lektioner, hvor faget er lagt. Klik på det sted, hvor du ønsker at fjerne faget - feltet markeres med rødt. Klik igen og faget fjernes.
Øverst i skemafeltet vises hvor mange minutter, der er skemalagt. Dette forudsætter, at der på faget er indsat en lektionslængde sammen med et antal lektioner pr. uge. Dette er kun informationer. Programmet tager ikke hensyn til om der er lagt for meget eller for lidt.
Vil man skemalægge flere fag på samme tid, markeres første fag - hold CTRL-tasten nede og marker næste fag. Denne metode undertrykker kontrollen med lærere, klassekode samt lokaler. På den måde kan brugeren altså tvangslægge et fag/lærer/lokale/klasse.
Når fagene er lagt og man forlader skemaet gemmes alle oplysninger automatisk.
Elevskema
Elevskema indeholder forskellige funktioner, hvor der kan søges/udskrives oplysninger om den enkelte elev eller alle elever.
Søgelister om:
- Elevernes fritimer med antal elever + hvem det er.
- Elevkonflikter i skemaet med oplysninger om hvor mange der konflikter og hvem, det er.
- Elevernes timetal med oplysninger om den enkelte elevs timetal + fritimer.
- Udskrivning af alle/markerede elevernes skemaer.
Generelt er det sådan, at der ikke findes et færdigt skema på en elev. Skemaet dannes hver gang ud fra en forespørgsel. Dette kan tage tid, især på langsomme maskiner. Derfor er det en god idé at sortere eleverne inden, der iværksættes en udskrift/søgning.
Fritimer
Funktionen fritimer benyttes til gennemgang af hele skemaet for at undersøge, hvor mange elever, som har fritimer i de forskellige lektioner. Når programmet har undersøgt skemaet vises i hver lektion antal elever der har fritime.
Klikkes på lektionen vises elevernes navn i den venstre kolonne.
Søgning på fritimer kan benyttes som en kontrol men i høj grad også som et arbejdsredskab.
Ønsker skolen at oprette et ekstra hold i et eller andet valgfag kunne denne søgning måske vise, at det passer med et antal elever der har fritime - derved kunne få et fag - samtidig med læreren har et "hul" i sit skema.
Konflikter
På samme måde som der kan søges på fritimer, kan der søges på konflikter - er der elever, som har en konflikt i deres skema.
Programmet gennemgår alle skemaer og viser antal elever i lektionen.
Elevskema
Elevskemaet dannes, hvis der klikkes på en elev. Skemaet dannes og vises på skærmen.
Ønskes faget slettet klikkes blot på "Slet faget i denne time".
Markeres en tom lektion kan man få lov til at indsætte de fag, som der kan være tale om eleven kan få.
Foretages mange ændringer på en elev kan det anbefales at lukke elevens skema en gang imellem. Skemaet arbejder i maskinens ram-lager. Bliver dette brugt op, er der mulighed for at miste data. Lukkes billedet gemmes oplysningerne og arbejdslageret tømmes.
Elevernes timetal
Opgørelse af elevernes timetal kan ske ved at klikke på "Elevernes timetal".
Udskriv skemaer
Foruden elevskemaer kan der udskrives følgende skemaer:
- Totalskema med oplysninger om fag, lærer, klasser og lokaler.
- Totalskema for kun én af disse oplysninger.
- Klasseskema.
- Lokaleskema.
- Lærerskema.
Skemaerne kan udskrives for en enkelt lærer, klasse og et enkelt lokale eller alle.
Vælg "Udskriv".
Totalskema
Udskrivningen af et totalskema fylder flere sider. Programmet finder ud af, hvor mange fag der er placeret i den enkelte lektion og hvor mange klokketimer skemaet dækker. Herefter udregnes skemaet. Alle lektioner med samme ringetid vil være lige store uanset om der er mange eller få fag i lektionen.
Eksempel på Totalskema
Eksempel på Lokaleskema
Her er valgt lokalet Fysik.
Eksempel på et lærerskema
Eksempel på et klasseskema
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.