Når man giver løn efter statens løntabel, skal man være opmærksom på, at en del af lønnen ikke er pensionsberettiget.
Har man f.eks. en ansat som får trin 16, er lønnen i område 2 på 20.392,50 kr., mens den pensionsgivende løn er 19.153,25 kr. - der er således 1.239,25 kr. der ikke er pensionsgivende. (tal fra juli 2017).
Har man en ansat på trin 30, er lønnen i område 2 på 25.527,17 kr., mens den pensionsgivende løn er 25.236,98 kr. - der er således 287,19 kr., der ikke er pensionsgivende. (tal fra juli 2017).
Lønprogrammet beregnet pensionen ud fra den pensionsgivende løn. Har man tidligere givet pension af det fulde beløb og ønsker at gøre det samme nu, kan det ikke lade sig gøre ved at bruge statens løntrin. Der skal i stedet oprettes en lønart, hvor lønnen beregnes.
Vil man f.eks. give en løn som svarer til trin 16, men hvor hele lønnen er pensionsberettiget, skal lønnen først omregnes til 2012 kr.
Dette gøres ved at gange lønnen med 12 og dividere med den gældende reguleringsfaktor.
For trin 16 pr. juli 2017, bliver det:
20.392,50 x 12 / 1,042446 ) 234.745,9725
For at oprette lønarten, føres musen henover "opsætning" og der trykkes på "Lønarter"
I stedet for at oprette ny lønart fra bunden, er det lettere at finde en lønart der ligner det man gerne vil lave. I dette tilfælde kunne det være lærer trin 1. Lønarten findes i listen og der trykkes på kopier ikonet for enden af linjen.
Ret teksten og satsen, samt evt. startdato.
Lønarterne "samles" i lønartsgrupperne, hvor denne vil høre hjemme i gruppen Månedsløn. I gruppen er der en sortering som styres af feltet "Sortering". De laveste numre står øverst på lønsedlen, mens de højere numre står længere nede.
Lønarten gemmes med tryk på "Gem"
I dette tilfælde er lønarten navngivet "Månedsløn". Vi anbefaler ikke at man opretter lønarter med dette navn, da min til sidste risikerer at have 20 lønarter der hedder månedsløn. Vi anbefaler at man i stedet indsætter navnet på den medarbejder eller stilling der skal bruge lønarten, i navnet f.eks. "Månedsløn <Medarbejder 1>" eller "Månedsløn køkkenpersonale" - så kan man senere på listen over medarbejderens lønarter, rette teksten der vises på lønsedlen.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.