2.0 Hvad er det for en behandling, der foregår i Elevdatabasen?
2.1 Elevoplysninger, der skal indberettes til Elevdatabasen
2.2 Data om elever, der indberettes til Elevdatabasen, skal opfylde følgende kriterier:
2.3 Særlige oplysninger for elever i grundskolen
2.4 Kilder til data i Elevdatabasen
3 Brug af programmet til ElevDatabasen
3.5 Indberet afkrydsede elev(er)
1 Indledning
STIL har valgt at bruge Elevdatabase fra skoleåret (2023/24). Der er tale om indberetning til en ny database. Det er skolernes ansvar at indberette de påkrævede elevoplysninger til den nye elevdatabase.
Vi har i Komit besluttet at hjælpe jer ved at understøtte denne indberetning i Komits administrationsprogram.
Forudsætningen for indberetning er, at skolen har godkendt Komit, som leverandør. Dette sker på tilslutning.stil.dk.
2 Om Elevdatabasen
Elevdatabasen er et system under Styrelsen for It og Læring (STIL), som indsamler oplysninger om elever på uddannelser under Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM) område.
Oplysningerne udveksles til andre it-systemer i STIL, så systemerne viser de samme data om elever af høj kvalitet.
Oplysningerne registreres og vedligeholdes af skolens medarbejdere. Dette sker som hovedregel i skolens eget elevadministrative system, hvorfra data automatisk overføres til Elevdatabasen.
Elevdatabasen er fortsat under etablering, og indeholder ved starten af skoleåret 25/26 aktuelle oplysninger om elever på
- 0.-10. klassetrin, herunder frie skoler og efterskoler.
- Gymnasiale uddannelser, herunder STX, HF, HTX, HHX og IB,
Elevdatabasen skal understøtte administrative opgaver på tværs af Børne- og Undervisningsministeriets it-systemer, herunder gennemførelse af prøver, indberetning af beviser og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Allerede i efteråret vil optagelsen til ungdomsuddannelserne være afhængig af en korrekt registrering og indberetning af elever til Elevdatabasen.
Elevdatabasen skal også sikre bedre data til brug for Børne- og Undervisningsministeriets statistiske opgaver og mindske behovet for tilbagevendende indberetninger fra institutioner/afdelinger.
På sigt kan Elevdatabasen danne grundlag for opgaver hos andre myndigheder.
Aktuelt arbejder STIL sammen med alle systemleverandører på at implementere indberetningen og indlæse og kvalitetssikre data for gymnasiale uddannelser og grundskolen.
2.0 Hvad er det for en behandling, der foregår i Elevdatabasen?

Behandling af elevoplysninger omfatter nedenstående trin:
- System-til system-indberetning, hvor data overføres fra en institutions elevadministrative system til Elevdatabasen.
- Manuel registrering i Elevdatabasens lokale brugergrænseflade, hvor fortrinsvist institutioner, der ikke har eget elevadministrativt system, kan registrere og vedligeholde oplysninger om egne elever.
- Opbevaring, historik og oprydning, hvor elevdata lagres med den historik, der er nødvendig aht. de formål, Elevdatabasen understøtter. Når data ikke længere anvendes, bliver de slettet.
- Kvalitetskontrol. Data sammenholdes og kontrolleres i forhold til aktuelle kvalitetskriterier, med henblik på at opnå en høj datakvalitet. I et vist omfang involverer dette institutionerne, da data som hovedregel korrigeres hos kilden.
- Udveksling af data til andre systemer, hvor den egentlige behandling foregår.
Det er i alle tilfælde medarbejdere på den enkelte institution, der registrerer og vedligeholder elevoplysningerne.
2.1 Elevoplysninger, der skal indberettes til Elevdatabasen
Følgende oplysninger om elever indberettes til Elevdatabasen (pr. 1. august '25):
- CPR-nummer
- Igangværende uddannelse og tilknytning til institution/afdeling
- Startdato, slutdato og afgangsårsag for denne uddannelse.
- Klassetrin (0-10 for grundskole og 1-4 for gymnasiale uddannelser), klassebetegnelse og oplysning om klassen er årgangsopdelt.
- Oplysning om eleven modtager specialundervisning i minimum ni timer pr. uge, herunder om eleven modtager undervisning i en specialklasse (kun grundskole)
- Oplysning om eleven er hjemmeundervist eller ikke følger uddannelsen på fuld tid på denne afdeling (kun grundskole)
- Oplysning om eleven følger en forlænget (3- eller 4-årig) gymnasial uddannelse (kun gymnasiale uddannelser)
- Start- og sluttidspunkt for hver skoleperiode med ovenstående oplysninger, inklusiv historik
Indberetning til Elevdatabasen anvender CPR-nummer som identifikation for en elev. Øvrige CPR-oplysninger (navn, adresse m.m.) indberettes ikke til Elevdatabasen.
2.2 Data om elever, der indberettes til Elevdatabasen, skal opfylde følgende kriterier:
- Eleven har et ordinært eller administrativt CPR-nummer, som er registreret i CPR-registret. Hvis eleven har skiftet CPR-nummer, skal indberetningen ske med elevens aktuelle CPR-nummer.
- Eleven er indskrevet på en afdeling (enhedsart 2 i Institutionsregistret) - eller en selvejende institution uden afdelinger (enhedsart 0). For at undgå unødig omregistrering tillader Elevdatabasen indberetning af elever på en gymnasial hovedinstitution, hvis eleven er startet før 1. august 2023.
- De indberettede oplysninger udgør samlet set en lovlig kombination af oplysninger om elevens uddannelse og status (defineret i uddannelsesmodellen. For tekniske detaljer henvises til Grænsefladebeskrivelsen).
Personoplysninger i Elevdatabasen behandles alene til formål, der følger af ministeriets opgaver eller med hjemmel i anden lovgivning.
2.3 Særlige oplysninger for elever i grundskolen
Elever i grundskolen indberettes til Elevdatabasen med oplysning om klassetype og elevtype. Dette anvendes bl.a. til at registrere oplysninger om elevens deltagelse i specialklasse eller juniormesterlære. Det er derfor vigtigt, at disse oplysninger registreres korrekt.
De relevante værdier af klassetype og elevtype fremgår af denne beskrivelse.
Elever, der modtager specialundervisning kan have et tilhørsforhold til enten en specialklasse eller en almen klasse. Dette tilhørsforhold er nærmere beskrevet i §8 + 9 i specialundervisningsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 og afsnit 40 i Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (retsinformation.dk). I tvivlstilfælde henvises til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
2.4 Kilder til data i Elevdatabasen
Elevoplysninger indberettes til Elevdatabasen fra institutionens/afdelingens elevadministrative system.
3 Brug af programmet til ElevDatabasen
Som noget nyt åbner programmet automatisk, når der er ændringer, som skal indberettes.
3.1 Opsætning
Forudsætningen for indberetning er, at skolen har godkendt Komit, som leverandør. Dette sker på tilslutning.stil.dk.
Der registreres hvilken institution, der indberettes fra, her anvendes skolekoden. Skoletypen findes i programmet via opsætningen af det relevante kartotek.
3.2 Angivelse af data i Elevdatabasen
Komit har gennem den nye version prøvet at gøre indberetningerne mere intuitive, og som et flow i forbindelse med oprettelse/ændringer i elevdata i Stamdata. Der vil også være mulighed for automatisering – dette vælges i opsætningen.
3.3 Programmet
Nedenfor ses programmets skærmbillede.
Funktionalitet i programmet
| Funktion | Ikon | Forklaring |
| Indberet afkrydsede elev(er) | Alle afkrydsede elever indberettes til elevdatabasen. | |
| Slet indberetning | (ingen status) – de gamle id’er bliver ikke slettet. | |
| Indberetningen slettes i fht. STIL, men står stadig i Komit, mens sendes ikke med videre, når der laves en ny indberetning, | ||
| Hent Status | Her vises i det højre felt, hvad der er sendt til Elevdatabasen. | |
| Vises, hvis der ikke er data på denne elev. | ||
| Til indberetning | Viser de elever, det er muligt at indberette, da de har ændret relevante informationer. Der er som udgangspunkt sat flueben. | |
| Ikke til indberetning | De elever, som er indberettede. | |
| Alle | Viser både de indberettede og de mulige nye. | |
| Fravælg alle | Fjerne fluebenene under CPRNr | |
| Læg sammen med forrige linie | se punkt ?????? | |
| Afslut | Lukker programmet | |
| Send automatisk | Når dette flueben er sat, sendes ændringer automatisk til Elevdatabasen | |
3.4 Indberetninger
Der er to typer indberetninger, dels ved start af nyt kursus, dels når der sker ændringer på de enkelte elever.
3.4.1 Første indberetning ved start af nyt kursus
Når man går ind i ”Kurser” første gang, dukker nedenstående dialogboks frem.
Ved klik på ”Indberet kurset”, går man til indberetning.
Hvis der er flere kurser, tjekkes de også. Man springer videre ved tryk på ”Vent med at tage stilling” eller ”Indberet ikke”. Man kan altid gå ind i stamdata på det relevante kursus og trykke på Elevdata. Her kan man så foretage en indberetning.
I nedenstående eksempel skal der trykkes ”Indberet ikke”, da eleverne på ventelisten ikke skal indberettes.
Her ses de elever, som systemet vil indberette. Hvis der mangler elever, skal disse gennemgås, og manglende informationer tilføres elevens stamdata.
Dette flow følges:
- Man tjekker eleverne og trykker "Indberet afkrydsede elev(er)".
- Systemet sender så eleverne afsted til Elevdatabasen (STIL).
- Herefter ses eleverne under "Ikke til indberetning":
- Hvis der er nogen tilbage under "Indberet afkrydsede elev(er)" og "Til indberetning", skyldes det, at der mangler data på eleven.
- Eleven tjekkes, rettes og sendes igen.
3.4.2 Ændring af data på enkelte elev
Når der i stamdata ændres på en af værdierne (klassetrin, klassekode, klassetype og/eller elevtype), åbner programmet, og man kan se eleven under "Indberet afkrydsede elev(er)". Derefter kan der indberettes.
3.4.4 Sammenlægning af to indberetninger
Hvis man har fået oprettet en indberetning med forkerte data, skal man rette eleven til det korrekte. Der vil nu være to linier.
Man markerer nederste linie (her Id25) og trykker på . Herefter forsvinder den forkerte linie (Id11), og man skal så sende data igen, så STIL har den korrekte historik på eleven.
4 Mulige meddelelser og fejl
| IndbStatus | Modtaget | Bemærkning |
| UNDEFINED | Elev har ikke været sendt afsted til Elevdatabasen | |
| 0-CREATED | ||
| 2-DUBLICATE | "Status": 2 | Samme data er sendt tidligere |
| 4-COMPLETE | "Status": 4 | Overførsel er gået korrekt |
| INDSEND | Data er ikke afsendt | |
| Fejl | the remote server returned an unexpected response: (400) Bad Request.", | Der kan være tommefelter (mellemrum" i/efter klassekode eller holdkode |
| Fejl: IPL171001 |
"ErrorMessage": "An internal server error occurred on the source service", "Details": "Der skete en fejl ved kald til Persondata Modulet" |
Cpr nr ikke korrekt |
| Fejl: IPL171003 | Dublet (Elev har allerede været indsendt i dette skoleår) | Markere eleven og tryk på historik, slet de indberetninger der ligger for dette skoleår. Markere eleven og send. |
| Tom linie |
|
tom linie – det skyldes, at der mangler informationer i stamdata på eleven, ex. Klassekode. |
| ingen klassekode | Eleven kommer ikke med til elevdatabasen. Her skal klassekode tilføjes, og så ses eleven under "Indberet afkrydsede elev(er)". |
5 Forklaring af begreber
| Begreb | Betydning |
| CPR | Eleven har et ordinært eller administrativt CPR-nummer, som er registreret i CPR-registret. Hvis eleven har skiftet CPR-nummer, skal indberetningen ske med elevens aktuelle CPR-nummer. |
| Elevdatabasen | Elevdatabasen er et fælles register for oplysninger om elever, der er indskrevet på en uddannelse under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. |
| Enhedsart | Eleven er indskrevet på en afdeling (enhedsart 2 i Institutionsregistret) - eller en selvejende institution uden afdelinger (enhedsart 0). |
| Elevtype | Information om eleven er prøvefri, får specialundervisning mv. |
| Klassebetegnelse | Svarer til klassekode i Komit ex. 9a |
| Skole | Navnet for skolen fanges fra opsætningen under Skole data. |
| NuvKlasse | I Komit Klassetrin som kan have værdien 1-10 |
| Skolekode | 6-cifret tal – står i Komit under Opsætning/Skole Data |
| Skoleperiode | Svarer til klassetrin i Komit – værdi mellem 0 og 10, dog kun 8-10 for efterskoler |
| Speciale |
Speciale - klassetype: Der oprettes koder til: 1-Normal klasse årgangsopdelt 2-Normal klasse ikke årgangsopdelt 3-Special klasse årgangsopdelt 4-Special klasse ikke årgangsopdelt |
| Skoletype/kursustype | Skoletype defineres fra kartoteksopsætningen - efterskole eller friskole. |
| Status | Mulige værdier: UNDEFINED, 0-CREATED, RECEIVED, 2-DUPLICATE, PROCESSING, 4-COMPLETE, FAILED |
| Uddannelseskode (Uddkode) | Den officielle uddannelseskode (CØSA-formål) for uddannelsen. |
| Uddannelsesversion (Udd.version) | Den version af uddannelsen, som eleven går på. I Uddannelsesmodel ses de forskellige versioner. |
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.