Sidst opdateret april 2026
Indhold
2. Opsætning af elever i elevøkonomi
4. Ændring i bopælssammensætning inden skolestart
5. Ændring i bopælssammensætning efter kursusstart
6. Indtastning støttesats fra STIL
7. Indlæsning af statsstøtte afgørelse fra STIL
1. Indledning
Alle elever på en efterskole har mulighed for at få statslig Elevstøtte.
Elevstøtte søges af skolen med forældrenes accept.
Gennem KOMiTs Skoleøkonomi har du mulighed for at:
- Fra KOMiT til STIL. Danne og Indlæse en fil hos STIL, med elever fra KOMiT
- Fra STIL til KOMiT. Indlæse fil med oplysninger om de enkelte elevers statsstøtte. (Denne del af vejledningen er undervejs - forventes slut april).
2. Opsætning af elever i elevøkonomi
For at få mulighed for at sende oplysninger om eleverne til STIL, skal eleven være oprettet på kursus og have en pris med specialberegningen "statsstøtte" på sit elevøkonomi-kort. Nedenstående viser hvordan prisen ser ud i priskataloget.
Det er vigtigt, der ikke er angivet et beløb i elevstøtteprisen, samt at eleven er angivet som kostelev (hvis det er tilfældet). Hvis eleven står som som det forkerte, kan man ikke søge det rigtige beløb frem.
Det kan være en god idé at lægge alle standardpriser på eleven med det samme, da det kan spare en del arbejde efterfølgende (der henvises til vejledningen om nyt skoleår på efterskolen).
Tryk beregn alle under kursusøkonomi - så vil alle standardpriser komme på.
Vælg nu Fanen Efterskole og dernæst
Knappen Opret datafil til STIL
3. Opret datafil til STIL
Grøn: Alle nødvendige oplysninger er udfyldt korrekt.
Rød: Eleven er registreret som plejebarn i Stamdata eller elevens CPR-nummer er ugyldigt.
Gul: Eleven har allerede en statsstøttesats.
Hvid: Eleven er indsendt og der afventes svar.
Blå: Der mangler samtykke til at indhente statsstøtte for eleven.
De blå elever
Når du sætter prikken i blå kan du holde overblik over, hvilke elever der er modtaget samtykke til at måtte søge elevstøtte for.
Vælg eleverne én ad gangen - evt. ved at holde ctrl ned. Hvis det er lettere kan du også trykke Vælg alle/fravælg alle i nederste venstre hjørne
Dernæst trykker du Samtykke til elevstøtteansøgning - eleverne forsvinder fra det blå oversigtsbillede og bliver nu grønne og klar til indberetning.
De grønne elever
Elever markeret med grøn, er de elever som er registreret med samtykke fra forældre.
Har man en grønt markeret elev, som man ikke har modtaget samtykke på markerer du vedkommende og trykker Fjern samtykke til elevstøtteansøgning. Eleven ryger derefter tilbage under det blå oversigtsbillede.
Når du trykker Opret Datafil til STIL dannes en fil kun bestående af Grønne elever - disse kan indberettes til STIL.
Tryk Ja til at indberette og Efterfølgende Ja til at registrere eleverne som værende indberettet.
4. Ændringer i bopælssammensætning inden skolestart
Hvis en forælder/samlever eller et barn under 18 år flytter til/fra bopælen inden skolestart, skal der ændres i statsstøtteansøgningen.
På stamdatakortet tilføjes/fjernes forælderen/samleveren - ændringerne gemmes.
På elevens økonomikort sættes statsstøtteprisen = 0 og der trykkes beregn.
Dernæst skal du vælge fanen Efterskole.
Eleven er tidligere indberettet og står derfor som "hvid".
Du skal sætte prikken i hvid hvorefter du får mulighed for at vælge eleven ud og nulstille ansøgningsdatoen i nederste højre hjørne
Herefter danner du en ny datafil som du indlæser hos STIL (Dan datafil til STIL).
VIGTIGT: HVIS DU ALLEREDE HAR OPKRÆVET EN ELLER FLERE RATER, ER DET VIGTIGT DU FÅR DEM GENBEREGNET EFTER DU HAR 0-STILLET PRISEN, DA UDLIGNING AF PERIODISERINGSKONTOEN ELLERS VIL GIVE PROBLEMER.
5. Ændring i bopælssammensætning efter kursusstart
Hvis der sker ændringer i bopælssammensætningen efter eleven er begyndt på skolen, skal der udfærdiges en ny elevstøtteberegning efter de gældende regler (spørg efterskoleforeningen ved evt. tvivl).
I KOMiT opretter du en ny elevstøttepris.
Når prisen sættes på eleven, angives uger, ligesom den oprindelige elevstøttepris begrænses til de uger, hvor den er gældende. Husk at trykke Beregn denne.
Følg nu vejledningens pkt. 3 og indberet igen.
6. Indtastning støttesats fra STIL
Når du begynder at kunne få oplyst elevernes støttesatser hos STIL vil du også kunne indtaste dem på elevens Støttepris
Når du åbner elevens pris "Ret Pris" findes elevens alder og oplysning om kost/dag-elev. Ud fra disse oplysninger får du adgang til den tabel eleven er støtteberettiget efter.
Marker den pris du har fået oplyst, tryk Gem, dernæst OK og Beregn denne når du er tilbage på elevens økonomikort.
7. Indlæsning af statsstøtteafgørelse fra STIL
Det vil være en fordel, at du har opsat elevernes økonomikort inden indlæsning af filen.
For elever der fylder 19 under kurset, vil det være en fordel, at du har lavet to statsstøttepriser, da begge priser indlæses samtidig.
For at indlæse statsstøttesatser fra STIL downloader du afgørelsen i csv-format fra STIL
csv-filen indlæses ved at trykke på Indlæs fil, hvorefter du vælger den gemte fil fra STIL
den hedder Afgoerelsesoversigt_årstal-måned-dag.csv.
Programmet indlæser satser for de elever der er/har været tilmeldt skolen. Ved tryk på Tilføj priser, indlæses alle støttesatser på elevens økonomikort.
Der kan være fejl på enkelte elevers oplysninger, men det kan også bare være en oplysning.
Du bør tjekke alle Fejl og info igennem.
I eksemplet her er der allerede tastet manuelle priser ind, så der er en del elever med info om at støtteprisen "Findes allerede".
Der er 5 typer af "Fejl/info-beskeder":
- Findes allerede - prisen du indlæser er ens med den der allerede ligger der.
- Forkert pris - du har tidligere tastet en anden pris på eleven. Find ud af hvad der er korrekt og ret efter denne vejledning pkt. 4 eller alt efter situationen).
- Mangler kart - eleven har været optaget på skolen og du har sendt vedkommende til STIL. Efterfølgende har du slettet eleven i kartoteket ELLER eleven er dobbeltoprettet.
- Ugyldig fra STIL. Kontakt evt. STIL.
- Ny prisberegning - eleven fylder 19 år i løbet af skoleåret, så du får begge satser på én gang. Hvis du ikke har oprettet to støtteberegningspriser vil denne besked komme.
Nederst i billedet "Statsstøtte opdateret" kan du se de elever der er opdateret i denne omgang.
Når du har gennemgået Fejl og mangler Trykker du Afslut og går tilbage til kursusøkonomifanen.
Herefter beregnes alle.
Hvis du gerne vil have hver enkelt elev "i fingrene" kan du også vælge at beregne dem enkeltvis.
Du er nu nået til gennemgang af fejllisten:
Der er 5 typer af "Fejl/info-beskeder":
- Findes allerede - prisen du indlæser er ens med den der allerede ligger der. (den skal du ikke gøre mere ved)
- Forkert pris - du har tidligere tastet en anden pris på eleven. Find ud af hvad der er korrekt og ret efter denne vejledning pkt. 4 eller alt efter situationen).
-
Mangler kart - eleven har været optaget på skolen og du har sendt vedkommende til STIL. Efterfølgende har du slettet eleven i kartoteket eller eleven er blevet dobbeltoprettet.
- Hvis eleven har fortrudt: Du kan ikke gøre mere i KOMiT, beregningen vil forsvinde, hvis en anden skole anmoder STIL om beregning på eleven.
- Hvis eleven er dobbeltoprettelet: Du skal slette den ekstra oprettelse.
- Ugyldig fra STIL. Kontakt evt. STIL.
-
Ny prisberegning - eleven fylder 19 år i løbet af skoleåret, så du får begge satser på én gang. Hvis du ikke har oprettet to støtteberegningspriser vil denne besked komme. Du skal oprette en Statsstøtte2 pris på eleven, husk ugerne. Du kan ikke indtaste beløbet, men vil få det indlæst.
Vælg igen indlæsning af filen og du vil se at elevens pris nu kommer på plads.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.